”Vi kan derfor gå ud fra, at hvis et tekstil kan opvise disse to grundtræk: En rendemaske og optrævling bagud, kan det betegnes som strik. De to betingelser er begge nødvendige og tilsammen tilstrækkelige til at definere, hvad vi forstår ved strik.” Citatet er fra s. 14 i ”Den strikkende Madonna, 12 essays til strikningens geografi, af Lise Warburg.
Håndarbejde oplever både en renæssance men har samtidig lav status. Der er en klar sammenhæng mellem forskningsprojekter og et områdes status. Ingen forskning = ingen status. Desværre er der ikke mange forskere, der beskæftiger sig med strik og håndarbejde.
Derfor er vi også glade for det store værk: "Den strikkende Madonna, 12 essays til strikningens geografi".
Lise Warburg har gennem et langt arbejdsliv beskæftiget sig med vævning, historiske tekstiler, teknikker, arkæologiske fund og formidling.
Bogen er en kraftpræstation på 500 sider, 495 sider helt præcist. Hun har været i skriftlige kilder fra vikingetid og middelalder, i museernes samlinger og magasiner, i religiøse skrifter, sproganalyser, billeder og kunsthistorie i arbejdet med at udrede strikningens oprindelse og historie og med at indplacere strik både geografisk og tidsmæssigt.
Et arbejde, der har resulteret i en spændende og interessant bog, velskrevet og tilgængelig med mange illustrationer.
Hun fortjener virkelig en pris for sit store arbejde, og vi er glade for at tildele prisen som Årets Gavstrikker 2019 til
LISE WARBURG
Agnete Rasmussen
2005 Anu Kotli
2006 Birgit Kjærulff
2007 Christel Seyfarth
2008 Bente Rønberg
2009 Nete Rasmussen
2010 Franz Howitz
2011 Irene Birk
2012 Annemor Sundbø
2013 Merete Nielsen og Marianne Hertz og desuden 'Grib garnet' ved Jette, Hanne, Nana, Cecilie, Lone og Bente
2014 Merete Gotthardt
2015 Alice Brakchi
2016 Anne Ørskov
2017 Margit Berthelsen
2018 Kirsten Futtrup
2019 Lise Warburg