Line Iversen og Margareth Sandvik

Rett i garnet

Museumsforlaget

172 sider

Pris: 390 NOK

http://mesumsmuseumsforlaget.forlaget.no

I kulde, vind og sne drog den norske fiskebonde ud på havet. I den åbne båd måtte han beskytte sig mod havets kræfter. Denne bog handler om fiskerens klæder fra 1700-tallet og frem mod 1900-tallet.

Forfatterne er gået grundigt til værks i den fyldige indledning på ca. 50 sider. I de historiske kilder har de fundet oplysninger om, hvem der har lavet beklædningerne, hvor de blev brugt, og om import af mode- fiskerdragter fra udlandet.

De resterende sider er helliget opskrifter til mange skønne fiskertrøjer, huer, vanter, sokker og lange underbukser.

Kirja

 

 

Trine Gadebjerg, Ditte Hansen og Christiane Gjellerup Koch

Mens vi strikker

Lindhardt og Ringhof

232 sider

Pris: 299 kr.

De tre skuespillere mødes hver uge i strikkeskuret, hvor de samtidig med  sidder og snakker bl. a. om strik. Det, de taler om bliver optaget med henblik på deres ugentlige udgivelse af en podcast med samme titel som bogens. Når man har lyttet til nogle af disse, kan man næsten høre dem snakke om alt muligt, når man ser alle fotos af dem i bogen. Der er ingen tvivl om, at de hygger sig. Ind imellem tager de sig en lille én, disse drinks er der også opskrifter på.

Der er 20 strikkeopskrifter, alt fra karklude til bikini. Ved alle opskrifter til beklædning er der fotos af alle tre med opskriftens model, blot er farverne forskellige.

Kirja

Hanne Andreassen Hjelmås og Torun Steinsland

Klompelompe Julestrik

Forlag: People’s

124 sider

Pris: 299,95 kr.

Bogen er oversat fra norsk, hvilket også mange fotos vidner om, for modellerne er selvfølgelig fotograferet i det dejlige hvide landskab.

Opskrifterne er mest til børn: sweatre, halstørklæder, luffer, huer etc.

Som inspiration har de anvendt den norske julebogs klassiker Snesøsteren af Maja Lundes, og nogle af illustrationerne fra denne bog er også vist, så man med egne øjne kan se lighederne.

Kirja

Hanne Andreassen Hjelmås og Torun Steinsland

Klompelompe – Strik til små og store anledninger

Forlag: People’s

188 sider

Pris: 299,95 kr.

Det er de samme norske forfattere som ovenstående bog. Indholdet er mest beklædning til børn og voksne til følgende lejligheder: skolestart,

i børnehaven, på job, efterårsferie, vintertid, påskehygge, feststrik og sommerferie. Som et eksempel kan nævnes at kapitlet om feststrik indeholder: festdragtkjole, festdragtvest, festdragtbukser, festdragttrøje, hovedklæde til festdragt, hårbånd til festdragt, festdragt til baby: kjole eller buksedragt og festdragt til dukke. Alt minder om en slags budnad.

Kirja

Ditte Larsen

Bindesbøll på pindene

Forlag: Turbine

174 sider

Pris: 297,95 kr.

I forordet skriver forfatteren, at hun i sine designs ikke tilstræber, at der skal være en én til én genkendelighed mellem design og kunstværk, men at når man ser de enkelte modeller sammen med et billede af kunstværket, skal man kunne se, hvor inspirationen kommer fra. Modellerne er også fotograferet på Thorvaldsens Museum. Museumsinspektøren på Thorvaldsens Museum, Kira Kofoed, skriver en introduktion til Bindesbølls kunstværker.

Men det er ikke kun en strikkebog, det er også en broderibog, hvor Bindesbølls ornamentering rigtig kommer til sin ret. Farvesammensætningerne i modellerne bliver man ikke træt af at se på. Alle modeller er strikket /broderet med Marianne Isagers garn.

Kirja

Charlotte Kofoed Westh

Nordisk babyhækling

Forlag: Turbine

236 sider

Pris: 299,95 kr.

Der er ikke så stor tradition for at hækle babytøj, men det kan sagtens lade sig gøre med det rette garn og den rette opskrift, mener forfatteren. Ja, hvorfor ikke? Opskrifterne i denne bog er hæklet oppefra og ned, hvilket bevirker at monteringen bliver minimalt arbejde.

Indledningsvis kan man læse lidt om hæklingens historie.

Der er selvfølgelig mange forskellige opskrifter på al slags babytøj, inklusiv en dåbskjole. Desuden er der to kapitler, der indeholder tilbehør og ting til babyværelset.

Kirja

Linda Neumann

Vildmarkssweatre 2 – varme sweatre til eventyrere i alle aldre

Forlag. Turbine

146 sider

Pris: 249,95 kr.

Ordet vildmark relaterer sig ikke til Danmark, men Norge. Fotografierne er selvsagt taget i Vildmarken. Modellerne er enten raglan eller påsatte ærmer, der er ikke strikket ærmegab/ærmekuppel, blot strikket lige op og ærmerne er lukket lige af.

Der er sweatre til alle aldre, ligesom der er tilbehør til sweatrene som huer og vanter.

Kirja

Akiyo Murono (Japansk forfatternavn: Kotomi Hayashi)

55 Curious Knitting Patterns

ISBN978-4-529-06094-3

Hvis du trænger til at få udvidet dit mønsterrepertoire er denne bog lige noget for dig. Det er mønstre med struktur, både som ensfarvet og som flerfarvet.

I den første halvdel af bogen er der fotos af de enkelte mønstre og mange illustrationer til hvert enkelt mønster. I den sidste halvdel er der et kapitel der hedder: How to make & Basic Technique Guide, hvor der igen er illustrationer, der viser hvorledes de enkelte mønstre kan anvendes til at strikke halstørklæder, handsker og andre småting.

Kirja

Akiyo Murono (Japansk forfatternavn: Kotomi Hayashi)

55 Curious Knitting Patterns

ISBN978-4-529-06094-3

Hvis du trænger til at få udvidet dit mønsterrepertoire er denne bog lige noget for dig. Det er mønstre med struktur, både som ensfarvet og som flerfarvet.

I den første halvdel af bogen er der fotos af de enkelte mønstre og mange illustrationer til hvert enkelt mønster. I den sidste halvdel er der et kapitel der hedder: How to make & Basic Technique Guide, hvor der igen er illustrationer, der viser hvorledes de enkelte mønstre kan anvendes til at strikke halstørklæder, handsker og andre småting.

Kirja

Dorte Hummelshøj Jacobsen

Kludekræmmerens Blindstrikkebog

Forlag: Candied Crime, 2020 

Sider: 75

Pris: 170 kr

En sjov og anderledes strikkebog med udfordringer og små benspænd.

Alle 31 kludemønstre er beskrevet udelukkende i tekst, så man skal koncentrere sig og huske hvilken linje, man er kommet til i mønstret. Hvis man giver fortabt, findes der bag i bogen et afsnit med facitlisten, diagrammer til alle mønstre. Siderne med facitlisten er klæbet sammen med et lille klistermærke, så alle kan se, når man har brudt seglet.

Agnete Rasmussen

Erika Knight

Strik med struktur

Lindhardt og Ringhof

Oversættelse: Vibeke Warthoe

192 sider

Pris: 300 kr.

Den engelske strikdesigner, Erika Knight har gennem årene udgivet mange inspirerende strikkebøger. Selv om bogen indeholder opskrifter strikket med struktur inspireret af naturens egne farver og mønstre, er det i sig selv måske ikke så meget anderledes end andre strikdesigneres bogtitler. Men det jeg hæfter mig ved i denne bog er, at disse opskrifter alligevel er lidt anderledes, fordi der er en del asymmetriske designs, nogle designs hvor enderne hænger, nogle designs der er (for) store og et design med huller på et uventet sted. Dette skyldes måske, at Erika Knight nu arbejder sammen med sin datter Arabella?

Udover opskrifterne er der ca. 40 siders indledende oplysende beskrivelser om garn og fibre, alternative garner, pas godt på dit strik, slow clothes osv.

Kirja

Julie Wiesenberger

Cocoknits Sweater Workshop

- monteringsfri strik oppefra og ned

Oversættelse. Rachel Søgaard

Turbine

Sider: 144

Pris: 300 kr.

Gennem bogens ni designs får du tips til modeller og designs, som du kan bruge, baseret på din kropstype. Designs er dog vist på én kropstype. Gæt selv hvilken.

Alle bogens modeller begynder ved nakken, hvorefter der samles masker op til skuldre og ærmer.

Kirja

Vivian Høxbro

Finurlig strik

Turbine

Sider: 194

Pris: 300 kr.

Det er nok mange år siden, at vi har set en strikkebog fra Vivian Høxbro, hvor man slår 350 m op og strikker op til ærmegabet.

Siden Vivian lærte os at strikke domino, har hun forfinet denne teknik, således at senere bøger indeholder teknikker, der bygger på striber, tern, tre-firkanter, vinkler, siksak, muslinger og cirkler. Figurerne sættes sammen, samtidig med at der leges med farverne. Bogen indeholder tydelige anvisninger af,  hvorledes disse figurer sættes sammen, således at de bliver til mange former for beklædning og boligtilbehør.

Kirja

Hanne Andreassen Hjelmås og Torunn Steinsland

Klompedompe Strikkefest

People’sPress

180 sider

Pris: 300 kr.

Bogen er inddelt i fem afsnit: klassisk strik, begynderstrik, koftestrik, strukturstrik, dyremønstr og hulmønstre.

Hvert af disse giver opskrift til sweatre, trøjer, bluser, tørklæder, huer og mange andre beklædningsgenstande, små og store projekter.

Hvert afsnit indeholder opskrifter til alle medlemmer af familien.

Kirja

 

Hanne Andreassen Hjelmås og Torunn Steinsland

Klompedompes jul

Strik – inspiration - mad – pynt - gaver

People’sPress

173 sider

Pris: 300 kr.

Selv om mange af opskrifterne har ordet jul foran, kan bogen også anvendes uden for denne sæson.

Der er opskrifter på strik til store og små, bageopskrifter og opskrifter på konfekt, pynt, borddækning og gaveindpakning.

Kirja

Susan Briscoe

Kogin broderi – den ultimative grundbog

Turbine

128 sider

Pris: 280 kr.

Kogin er en gammel japansk broderiteknik.

Teknikken er en variant af den populære japanske broderiteknik sashiko, men til forskel herfra er kogin talt broderi, ligesom korssting.

Smuk og grundig bog, som gør, at man får lyst til at prøve, dette farverige koginbroderi.

Kirja

 

 

Thea Rytter

Strikket Halloween

Forlag: Turbine

Sider: 80

Pris: 199,95 kr.

Så har Halloween også gjort sit indtog i rækken af strikkebøger. Først er der opskrifter til mange former for græskar. Da efteråret også symboliseres af blade og æbler er de der også. På de sidste 20 sider er der opskrifter på de uhyggelige væsner som skelethoved, skeletmand, slange, fugleedderkop og frø. De små frøer kan gøres giftige med klamme knopper.

Kirja

Heidi B. Johannesen & Pia H. H. Johannesen

Hæklet klassisk julepynt

Forlag: Turbine

Sider: 174

Pris: 249,95 kr.

Bogen indeholder mere end 15 opskrifter. der er opskrift på bl. a. flettede julehjerter, julekugler, kræmmerhuse, trommer, tinsoldater, snefog og et nissepar. Opskrifterne er også hæklet i de traditionelle julefarver rødt, hvidt, grønt og lidt guld og sølv.

Kirja

Carla Mitrani

Hæklede ikoniske kvinder

Hækleopskrifter på 15 kvinder, der forandrede verden.

Forlag: Turbine

Sider: 128

Pris: 249,95 kr.

Forfatteren skriver i sit forord: Kvinderne i disse bøger var ikke perfekte, men de var visionære, modige, talentfulde, kloge og stærke. Hvem er de så disse kvinder? Der er 15 af dem og hver opskrift indledes med nogle linjer om, hvad de har bedrevet eller er i gang med at bedrive. Det vil føre for vidt at nævne dem alle, men de har markeret sig på den globale scene inden for politik, sport, medicin og underholdning, lige fra Kleopatra til Greta Thunberg.

Det må have været en vanskelig opgave for forfatteren at vælge netop de 15, ud af alle de mange hundreder af ikoniske kvinder, der findes/fandtes i den globale verden.

Kirja

 

Kirsten Nyboe

En kant

- skøn strik til alle

Forlag: Zara

Pris: 399 kr.

Bogen består af 19 opskrifter med det tilfælles, at deres navne alle indeholder ordet ’kant’ fx grøftekant, udkant, overkant, prædikant osv.

På fire af de første sider er 24 QR-koder, der henviser til videoer på Kirsten Nyboes hjemmeside, fx langmasker til biser og Æseløret – den dumme maske ved aflukning.

Hver opskrift indeholder udover den traditionelle opskrift en tegning af modellen, som man kan strikke efter undervejs i processen. De fleste af modellerne er gradueret i seks forskellige størrelser.

Kirja

Tidløs -

Børnestrik fra Clara Knitwear

 Marte Hasselø

176 sider,

Turbine 2020

Her er en indbydende bog med børnestrik, fra baby til 12 år, i alt 34 opskrifter.  Modellerne er klassiske, overvejende ensfarvede og ofte i ”gammeldags” tilsnit, retro vel at mærke. Forfatteren skriver da også i forordet, at børnemodeller med reference til 1940’erne, 50’erne og 60’erne står hendes hjerte nær. Opsætningen er klar og tydelig, der er afsnit med forkortelser og udtryk og en udførlig ”strikkeskole”, dertil et kort hæklekursus.

hdv

52 uger med strømper

Oversættelse: Rachel Søgaard

258 sider,

Turbine 2020

 

Laine publishings stemningsfulde strømpebibel med opskrifter af strikdesignere fra hele verden. Her er 52 opskrifter, enkle som indviklede mønstre i mange forskellige garnkvaliteter, -sokker, strømper og enkelte slippers. I forordet opfordres læseren til at søge teknikhjælp på youtube, for ”verden er fuld af venlige strikkere, der hellere end gerne vil dele deres viden med andre”.

 

hdv

Strik

Lærke Bagger

Gyldendal 2021

399,95 kr.

En flot bog med et budskab.

Grundidéen bag bogen må være ”strikkeglæde”.

Glem alt om forbehold og bekymringer, bare spring ud i det og gå i gang!

Der er 272 sider med masser af fotos, tegninger og illustrationer af strikketeknik, broderi, farver, forfatteren selv og ca. 15 opskrifter på bluser, kjoler, puder m.m.

Alle kan have glæde af at anskaffe sig bogen, eller låne den og læse den.

Man kan bare springe de sproglige skrubtudser over, hæfte ender som man plejer og ellers nyde et frisk pust af energi og begejstring.

Agnete Rasmussen

Webmaster Helle Larson
Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk