Gavstrik

Tekst og foto: Ruth Sørensen. ”Mor, hvor meget sukker kommer du i” Situationen er, at jeg står i køkkenet sammen med mine børn og svigerbørn – som alle er i 30’erne og 40’erne og laver æblemos af efterårets overdådige æblehøst. Der er rigeligt til alle familiernes frysere, og det er en dejlig fælles aktivitet. Hmmm, tja…….., inden jeg får formuleret det lange svar, hvor jeg har tænkt mig at inddrage personlig smag, æblesort og hvad æblemosen skal bruge til, er der hevet tre telefoner op af lommerne, googlet æblemos og sukker – og kommet frem til tre forskellige svar. Det morer vi os lidt over, og det ender med at vi finder ”frk Jensen” frem og i bogen jeg fik, da jeg flyttede hjemmefra i 1970, står der ikke hvor mange gram, men ”Smag til med sukker”. Det blev så sætningen jeg vil forsøge at knytte til et andet spørgsmål, jeg ofte møder: ”Kan man lære at strikke på YouTube”? Som udgangspunkt er jeg overhovedet ikke i tvivl. Selvfølgelig kan man det! YouTube og andre medier på nettet er en guldgrube af viden og vejledninger og jeg møder mange, især yngre mennesker, som er blevet fantastisk dygtige til at strikke gennem selvstudier på nettet. Den bekymring, som jeg mærker sniger sig ind, er det, der blev tydelig for mig, den dag med æblerne. For kan man lære ”at smage til” på YouTube? Og her er mit svar nej. Selvom det ikke lige er smagssansen, der bruges i forhold til garn og strik, er andre sanser i spil og jeg vil påstå, at man ikke kan strikke uden at bruge følesansen. Man skal kunne mærke garnets kvalitet, man skal kunne mærke ”grebet” i strikketøjet – bliver det for løst / fast / tæt / stift og helt basalt, skal man kunne mærke, om det er rart at røre ved.

Denne fornemmelse for, om det strikkede egner sig til strømper eller et halstørklæde, vil være umulig at føle sig til på nettet. Det kræver helt klart fysisk tilgængelighed og erfaring – og måske hjælp til at vurdere, hvis man ikke selv har erfaringen. Derfor kan det også være en udfordring, hvis man ikke bare har sin viden om strik og har lært teknikkerne på nettet, men også køber garn på nettet, hvor man, foruden ikke at kunne føle, sjældent kan vide sig helt sikker på den farve der vises. Det fører mig videre til en anden tendens, som jeg kan iagttage i mit arbejde. Der er en forventning til at strikkeopskrifter skal være utroligt udførlige, og anvisningerne skal være meget præcise og utvetydig, og garnvalget beskrevet i mindste detalje. Jeg skal være den sidste til at kritisere en velskrevet og præcis opskrift, og der kan være tidspunkter i ens strikkeliv, hvor man har behov for, at alle beslutninger er truffet for én, men – for jeg mener der er et ”men”: Jeg kan frygte, at det er medvirkende til at trække i retning af den perfekthedskultur, der er sneget sig ind mange steder i vores samfund i stedet for at understøtte og udvikle en kreativitet. Meget firkantet sagt: Det er ikke kreativt at strikke kopier. Strik kan så meget mere, men det fordrer, at vi arbejder med ”fornemmelsen for strik”. Hvordan vi gør det, er en større udfordring, og jeg kunne ønske mig, at der var mere håndarbejde i folkeskolen, at man ikke måtte bruge skærme i fritidsordningen og at børnefamilier havde mere tid, så både forældre og børn havde tid til håndarbejde. Imidlertid er det for let at ønske eller forvente at andre gør noget. Jeg tror at vi ,som tilhørende den heldige og privilegerede generation, der har fået strikning ind både med modermælken og i skolen, selv må tage hånd om at give noget videre til de kommende generationer. Her tænker jeg selvfølgelig på de mange unge, som heldigvis dukker op på kurser og i strikkeklubber, men først og fremmest på børnene i vores omgivelser. Jeg betragter det som et fint mål at kunne bidrage til, at børn kan træne både fordybelse, finmotorik og færdigheder, men det vigtigste for mig er at hjælpe børnene med at finde glæden ved et håndværk. Så, find nogle børn og lad dem strikke. Nedenstående er nogle råd i forhold til, hvordan jeg har grebet opgaven an, men vælg din egen vej. Vælg gode materialer og redskaber. Pind 3,5 – 4 er passende til barnehænder, og vælg et lyst uldgarn, som kan lægge sig pænt, og hvor maskerne ikke løber. Strik med få børn ad gangen. Én til én undervisning med et barnebarn kan være en stjernestund, men lad evt. barnet tage en ven med, hvis det er muligt. Det er også en god måde at komme i kontakt med naboens børn. Skab ro omkring jer. Læg skærme til side – også din egen. Strik noget som ender i et færdigt produkt. Armbånd af hestetømme, nålepude, pose til telefonen, betræk til en bøjle, pulsvarmere eller find andre små projekter. Strik også selv, så det bliver et fællesskab. Aftal tidspunkt for, hvornår I strikker videre. Om det er i morgen eftermiddag, eller når barnet kommer på efterårsferie, er ligegyldigt. Bare det ikke løber ud i sandet.

I løbet af sommeren og efteråret kan man møde Gavstrik på diverse festivaler hvor foreningen enten har en stand eller tilbyder "stoppesteder" enten som workshop eller en del af standen.

På stoppestedene kan man blive inspireret til at reparere sit (strikkede)tøj enten synligt eller næsten usynligt.

For flere oplysninger se under "arrangementer med strik og garn"

20.-22 september Wool Days Thy. Gavstrik har stoppested og stand. Søndag den 22. september er der "Sofastrik med foreningen Gavstrik" i Hurup Hallen 11-11.30 (kræver billet)

27. og 28. september Brønshøj garnfestival , Gavstrik har en stand

25. - 27. oktober 2024 Masker i Marsken I løbet af weekenden afholder Gavstrik ”Stoppestedet”, hvor du kan slå dig ned og prøve at stoppe, sy maskesting eller dekorere med broderi på strik.

Danmarkshistoriens sejeste rygmærke

foto: Mette Nygård Sørensen

Gorms sten er firkantet og på forsiden fylder runeteksten hele stenen ud. På forsiden står i nutidssprog:

”GORM KONGE

GJORDE KUMLER

EFTER THYRA KONE”

-og på bagsiden:

”SIN DANMARKS BOD”

I designprocessen med motivet er der gjort en del valg. Hvad skal fremhæves og hvad skal ikke med? Hvilke skævheder i stenen vil forstyrre motivet og hvordan fanger man det vigtigste, så det står frem?

Øverst på ryggen fortsætter de lodrette bånd op i en snirkel på begge sider af skuldrene og former ”Danmarks sejeste rygmærke”. Det havde jeg aldrig lagt mærke til før og måtte have fat på en billedsøgning og over at tjekke originalen. Som jeg ser det, så er der et svagt spor af snirklen på højre side, men stenen er forvitret i modsat side. Måske er der taget en designmæssig frihedsgrad for at få et smukt og symmetrisk udtryk?

Ved optællingen af motivet blev det tydeligt, at de tre tekstbånd på Gorms sten ikke er lige brede, og det undrede mig. Den bredeste tekst er den der lyder ”GORM KONGE”. Jeg fandt ud af, at det ofte er sådan runeristeren fremhæver sig selv på stenene. Måske har navnet Gorm været malet i en fremtrædende farve for at understrege magten?

Håndværk og historieformidling

At håndværk kan være inspireret af fortiden, er ikke noget nyt. Til alle tider har vi lånt af historien og brugt fortidsminderne og symbolerne i den aktuelle historiefortælling. Motiverne fra den store Jellingsten har fx fået en fremtrædende plads i vores pas, som symbol for landet Danmark. Vikingetidssymboler bliver brugt som garant for kvalitet og holdbarhed, det kan man overbevise sig om med et par billedsøgninger på nettet: der er både arbejdstøj, leverpostej og busselskaber.

Igennem håndværk kan vi genopleve historie og kulturarv. Reenactment er en måde at opleve historien på egen krop i et fællesskab med andre. Man dygtiggør sig inden for nålbinding, smedning, plantefarvning og træarbejde osv. og undersøger, hvordan løsningerne fungerer i praksis. Det kan give gode oplevelser og vigtig viden til forskningen. Ved eksperimentel arkæologi kan man afprøve tolkningerne af de arkæologiske fund. Sejlads i en kopi af et vikingeskib kan fx give mulighed for at eksperimentere med sejlteknologi og navigation og hvordan det under sejladsen kan lade sig gøre at kommunikere fra den ene ende af skibet til den anden. I den praksis kan der opstå ny viden og helt nye spørgsmål.

Den æstetiske dimension af de kendte fund har altid været en inspiration til broderi og træarbejde, måske i vores tid kun overhalet af tatoveringer. Vi leger med symbolikken og æstetikken og udforsker historien igennem de tidskrævende håndværksmæssige arbejdsprocesser. Uanset materialer, så kommer man til at tænke på, hvordan føltes det at leve i den tid. Hvordan var det at bære det smykke? Hvor blev genstanden fundet og hvem mon der tabte den? Hvordan har man klaret at lave så fine ting uden briller og elektrisk lys?

I de langsommelige arbejdsprocesser får man oplevelser med fortidens æstetiske udtryk og kan blive mere nysgerrig på fortiden.

Museumspædagogik

Når vi i pædagoguddannelsen arbejder med museumsbesøg og målgruppen de 3-9-årige, så iagttager vi formidlingen i et ”før-under-efter”-perspektiv. Før museumsbesøget skal sanserne åbnes og nysgerrigheden stimuleres, så børnene er helt klar til det der skal ske. ”Under” er oplevelsen af museet og ”efter” er den efterbearbejdning der sker, når man udforsker oplevelsen. I det pædagogiske arbejde kan man skabe gode rammer for alle tre faser i museumsoplevelsen. Museumsbesøget skal ikke kun tale til hjernen men også involvere kroppen og anerkende omgivelsernes betydning for læringsprocessen.

De 14 teststrikkere af Thyras Trøje har i den grad brugt tid på projektet, arbejdet ”før-under-efter” og været i en proces der involverer kroppen. Der er det håndværksmæssige aspekt, valg af garn, teknikker og feedback på opskriften. Og så er der historieformidlingspotentialet i et projekt som dette.

Tæt på verdensarven

Jeg har spurgt teststrikkerne hvad de har oplevet om historie og kulturarvsformidling imens de har arbejdet med projektet. Der var mange oplevelser med runerne og fordybelsen i motivet og der er opstået spørgsmål og forundring undervejs. Her er nogle eksempler:

”Jeg har tænkt meget på runer og Jelling. Med trøjen er der straks en interesse og en anledning til at snakke om Kongernes Jelling”

”Jeg har fået inspiration til selv at skrive noget med runer. Man kunne skifte teksten ud”

”Det er en ny måde at formidle historie på. Jeg har snakket med mange og fortalt om designet”

”Det er første gang jeg ægte har lagt mærke til runerne og formuleringerne og hvordan de ser ud”

”Jeg har fået mange spørgsmål fra folk - ”Hvad står der på din trøje?”

”Hvor mange mennesker kunne læse dengang?”

”Da jeg strikkede, fandt jeg udsendelserne fra DR frem, hvor Lisbeth Imer fortæller om runestenene”

Teststrikkerne

Respekt for håndværk, det tager tid.

Alle der har teststrikket Thyras Trøje har brugt oceaner af tid på at komme tæt på verdensarven. I fire måneder har de tænkt på Gorms sten og Thyras trøje hver gang de satte sig i sofaen med strikketøjet. De har undret sig over runerne og interesseret sig for den nyeste forskning. De har svaret på spørgsmål om projektet fra familie og venner. Oversat teksten og tænkt på nye egne designs. Det er håndværk og historieformidling.

Gavstrik vil fortsat gerne have strikkede flag - opskriften er fra indbydelsen til Årsmødet

Splitflag

Rødt

1) strik 2 røde firkanter: slå 10 masker op og strik en kvadrat (25 pinde)

2) strik 2 røde stykker med spids: slå 10 masker op og strik 25 pinde, dernæst en indtagning sidst på hver 4. pind til 1 maske.

Hvidt

1) slå 25 masker op og strik 5 pinde

2) strik 2stykker: Slå 10 masker op og strik 5 pinde

Kast stykkene sammen på vrangen.

Sættes korsets bredde til 1 er de to kvadratiske felter 3x3 og split-stykkerne 5,25x3

Gavstriks QR-kode

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk